SPIL MED OS

I Gladsaxe Garden har vi piger og drenge fra 7 år og op. Vi tilbyder individuel instrument undervisning og samspil i hele 4 forskellige korps. Der er et tilbud for en hver, der elsker musik! Der er kun få garder i landet, der som Gladsaxe Garden har professionelle undervisere, der er musikkonservatorieuddannet og har uddannelse inden for musikpædagogik. Undervisning og nodelærer for de yngste er en leg og for de øvede er det musikundervisning på højeste niveau. Mange gardere er gennem årerne fortsat på musik efterskoler, på Sankt Annæu gymnasium og videre inden for musikkens verden.

MUSIC MAKES FRIENDS

VORES UNDERVISNINGSTILBUD

Musiksjov

Musiksjov spiller tirsdage fra kl. 16.15-17.45

Musiksjov er for de yngste 7-10 årige. Vi leger med musik, noder og rytmer og så øver vi os på at marcherer i takt. Der spilles primært på tromme og marchfløjte.  Efter et til to år på musiksjov har eleverne lært at spille flere melodier, de kan læse noder og har måske allerede været med ude til deres første arrangement. Når underviserne vurderer eleven er klar, starter man som aspirant. 

Velkommen til musiksjov

Aspiranterne

Aspiranterne spiller tirsdage fra kl.17.15-19.15 og har individuel tid efter aftale med undervisere. Der er spisetid undervejs. 

Aspirantholdet er for de letøvede eller lidt ældre nybegyndere (fra ca. 10år).  Som gardeaspirant lærer man alt om at være garder og får den grundlæggende musikalske undervisning, musikteori, nodelærer og march træning. Som aspirant modtager man individuel undervisning  og har samspil med de andre aspiranter.Til samspil spilles der på trommer og fløjte. Nogle begynder efter aftale med underviserne på et nummer to instrument. Når man er klar, får man sin aspirantuniform og begynder at komme med ud til arrangementer. Når underviserne vurderer man er klar til at komme i tambourkorpset, får man sin uniform, garderhuen og gardernummer. Nu er man “rigtig” garder.

Tambourkorpset

Tambourkorpset spiller tirsdage fra kl.17.15-19.15 og har individuel tid efter aftale med undervisere. Der er spisetid undervejs.

Tambourkorpset er et orkester, der består af marchtromme, stortromme og fløjter. Det er tambourkorpset, man kan se marchere i gaderne til festlige lejligheder i fuld uniform.

Harmoniorkesteret

Harmoni spiller onsdage fra kl.17-18

Harmoniorkesteret er der hvor vi virkelig slår os løs med en masse instrumenter. Mange gardere spiller også et andet instrument end tromme eller fløjte og i Harmoniorkesteret fylder vi rummet med lyden fra slagtøj, saxofoner, clarinetter, trompeter, xylofon og meget andet. 

At spille i garde kan også være en konkurrencesport

Gladsaxe Pigegarde og siden Gladsaxe Garden har gennem alle årene deltaget i mange garder- og orkester konkurrencer i ind- og udlandet og vi vinder ofte! Hvert andet år deltager vi i Danmarksmesterskabet i Bygarder, der altid er en festlig oplevelse med flere hundrede gardere fra hele landet, der mødes og konkurrerer i at gå den bedste bymarch, spille den bedste koncert og gå den sejeste tatoo. Det kræver meget træning at blive de bedste – og det bestræber vi os altid på at blive! Når du besøger os på Transformervej, kan du se alle vores pokaler.  

I juni 2022 vandt vi 2. pladsen ved DM for Bygarder i konkurrencen Tambor juniororkester

Et liv med musik

Flere gardere spiller to eller flere instrumenter, så de f.eks spiller fløjte med tambourkorpset og klarinet med harmoniorkesteret. For aspirantholdet, tambourkorpset og harmoniorkesteret gælder, at du både har enkeltundervisning og samspil. Der er også teoriundervisning, så du kan blive virkelig dygtig til at læse noder.  Med andre ord, skal du forvente at bruge en del timer med musikken og dine gode venner.

Vi har ikke klaver eller strenginstrumenter, men næsten alt andet – så ring og spørg os, hvis du har et instrument du gerne vil spille på. 

Hvilke instrumenter kan du spille

  • Marchtromme
  • Stortromme
  • Fløjte
  • Klarinet
  • Storfløjt3
  • Obo
  • Piccolofløjte
  • Trompet
  • Cornetter
  • Saxofoner
  • Tromboner
  • Waldhorn
  • Baryton
  • Tubaer
  • Slagtøj
  • øvrige